Tre Fejl Mange Laver I Deres Træning
I denne artikel redegør vi for tre fejl, som rigtig mange laver i deres træning. Hvis du er nysgerrig på, om du er en af de mange, så læs videre.
I de seneste år er der kommet væsentligt mere fokus på sundhed og træning, og det er fedt. Der er dog stadigvæk mange, der sidder for meget i kontorstolen og får rørt sig for lidt, men overordnet set er vi som nation ved at komme efter det.
Selvom vi træner mere og mere, gror træerne ikke ind i himlen. Der laves nemlig adskillige fejl i forbindelse med træning, og vi vil her redegøre for tre af de hyppigste.
1) Træningen bliver for ensformigt
Rigtig mange vælger kun at træne cardio eller styrke, og det er altså en fejl, da de bedste resultater opnås ved at kombinere disse to discipliner.
Når man træner cardio, træner man udholdenhed og form. Det kan være på løbebåndet, motionscyklen eller noget tredje, hvor pulsen kommer op. Cardio-træning er godt for ens hjerte, og det forbedrer ens kondition og øger stofskiftet.
Hvis du vil have den perfekte krop, skal der dog mere til, og det 'mere' er styrketræning, hvor du fokuserer på forskellige muskelgrupper.
Man bør aldrig træne samme muskelgruppe to dage i streg. Musklerne skal nemlig have tid til at hvile og komme sig. Mavemuskler kan du dog sagtens træne dagligt, men det er altså også den eneste muskelgruppe, der ikke skal have hvile.
2) Du udfordrer ikke dig selv tilstrækkeligt
Dette punkt rammer desværre lidt mig selv... Jeg kan nemlig godt blive lidt for magelig, når jeg træner, og så glemmer jeg at lægge flere kilo på, selvom jeg måske godt kunne, hvis jeg var interesseret i at presse mig selv noget mere.
Hvis man ikke presser sig selv, så udvikler man sig heller ikke synderligt meget. At undlade at presse sig kan dog være et bevidst valg for nogle, hvis de for eksempel ikke ønsker at blive større eller stærkere, end de er nu.
3) Du presser dig selv for meget
Ja, det modsatte er også et problem... Der findes en masse, der overvurderer egne evner, og som har alt for mange kilo på de vægte, de løfter.
Det er på ingen måde hensigtsmæssigt. Hvis man laver en øvelse forkert, bevirker det, at risikoen for skader øges, og at øvelsen ikke giver, hvad den er tiltænkt. Den bidrager derfor ikke nødvendigvis til, at man får en flottere krop.
Typisk træner man i sæt. De fleste tager tre sæt med x antal gentagelser. Antallet er for det meste mellem 8 og 12. Vi anbefaler, at de vægte, du løfter, er så tunge, at du er i stand til at tage tre sæt á minimum 8 gentagelser. Du må gerne være udmattet bagefter, men det skal ikke være hårdt fra første bevægelse.