lowcut.dk

Taber Man Sig På Sin Skiferie?

Billede: Pixabay
Udgivet d. 28.03.2019
Skrevet af: Redaktion

Hvis du har været på skiferie før, så ved du, at det er en ret hård omgang fysisk. Derfor er det også nærliggende at antage, at man taber sig i løbet af en skiferie, men gør man overhovedet det? Vi giver dig svaret i denne artikel.

Ski er uden tvivl en fysisk krævende sport. Der er dog stor forskel på, hvor meget man forbrænder, afhængigt af hvordan man dyrker sporten.

Hvis man er begynder, vil man med stor sandsynlighed forbruge en masse energi, fordi man kæmper med teknikken. Det vil føre til, at man spænder i samtlige muskler og jævnligt kæmper sig op efter at have været en tur i sneen. Det kræver energi!

Nybegyndere forbrænder derfor - traditionelt set - mere end erfarne skiløbere. Dog er det umuligt at sige præcist, hvor meget en skiløber forbrænder. Det kan også være svært at sammenligne folk, der dyrker langrend, og så dem, der kører alpint skiløb, da antallet af kalorier, som forbrændes på de to forskellige skiformer, er meget forskelligt.

Der er dog ingen tvivl om, at man typisk forbrænder væsentligt flere kalorier i løbet af en skiferie end i løbet af en hjemlig hverdag. Det skyldes i høj grad også antallet af timer, man er i gang på ski. Dette antal er typisk rigtig højt.

Hvorvidt man taber sig i løbet af en skiferie, kan vi dog ikke svare entydigt ja til. Dog er det ikke atypisk, at man lever lidt bedre i løbet af en skiferie, end når man bare er derhjemme.

Det er de færreste, som bare nøjes med en salat til aftensmad, og for rigtig mange er store mængder alkohol til afterskiing en fast bestanddel af skituren.

Hvad er så konklusionen?

Derfor vil vi her på redaktionen ikke konkludere, at man taber sig i løbet af en skiferie. Vi vil godt garantere det, hvis man lever sundt i løbet af den tid, man er afsted, så smider man lidt af mavesulet. Hvis man derimod fylder sig med friturestegtmad og jägerbombs, går det nok i bedste fald lige op.

Tak til Ruby Rejser

Ovenstående artikel er produceret i samarbejde med Ruby Rejser. Tusind tak for hjælpen med artiklen.

Hos Ruby Rejser elsker man også skiferier, og her planlægges hvert år fantastiske skiferier til Norge, Østrig og andre populære skilande.