lowcut.dk

Spis Dig Slank I Sandwiches

Udgivet d. 13.11.2018
Skrevet af: Redaktion

I forbindelse med et vægttab kan det være en stor udfordring at lave mad, der både er velsmagende og spændende. Især, hvis man ikke ønsker at leve af de samme retter hele tiden.

Mange af de fødevarer, som generelt bliver opfattet som lækre og spændende, er samtidig fyldte med kalorier, og fungerer ikke som en del af et vægttab.

Derfor er det vigtigt, at du er kreativ i forbindelse med din kost. Der findes nemlig utallige opskrifter, der både er spændende, sunde og velsmagende.

En af de ting, du med få justeringer kan spise med god samvittighed, er sandwiches. Sandwiches som vi kender dem, især fra restauranter og caféer, indeholder store mængder af kalorier. Du kan sagtens justere på indholdet, så du kan spise dem med god samvittighed.

Sådan gør du:

 1. Brug magert kød

      Undgå at benytte meget fedtholdigt kød, som oksekød og bacon, i din sandwich. Brug derimod kød i form af kylling, kalkun, fisk og skaldyr. På den måde sparer du kalorier og får masser af proteiner.

       2. Husk fuldkornsbrød

        Hvidt brød og slankekure hænger ikke sammen. Længere er den ikke. Hvidt brød indeholder mange kalorier, og meget lidt næring, hvilket er skidt for både dig, din vægt og din figur. Derfor bør du vælge fuldkornsbrød, som har et lavt kalorieindhold og en høj mængde af fibre.

         3. Grøntsager

        For at opnå en sund, varieret og mættende sandwich er det vigtigt, at den er godt fyldt med grøntsager. Her er grøntsager som, spinatblade, bønnespirer, peber, avocado, agurker, løg, tomater, gullerøder og broccoli perfekte til en sandwich. Prøv dig frem med forskellige kombinationer, for at finde frem til en sammensætning, som du både finder velsmagende og mættende.

         4. Gør-det-selv dressing

        Mange af de dressinger, du kan købe i butikker, er fyldte med kalorier, og er derfor et no-go i en sund sandwich. Samtidig er en sandwich uden nogen form for smørelse eller dressing en yderst kedelig omgang.

        Prøv forskellige alternativer, for eksempel med hummus, moste avocadoer og hjemmelavede dressinger. Der findes utallige opskrifter og inspirationskilder på nettet.