Fem Fejl Du Begår I Forbindelse Med Vægttab
Fem fejl du begår i forbindelse med vægttab
1) Du fokuserer kun på vægten
Der er intet, der er mere frustrerende, end når resultaterne på vægten udebliver eller er langsommelig, selvom du træner hårdt og regelmæssigt, samtidig med du overholder diæten.
Selvom du umiddelbart ikke kan se de store fremskridt på vægten, betyder det ikke nødvendigvis, at dine anstrengelser ikke bærer frugt.
Din vægt er nemlig påvirket af mange faktorer og kan variere med hele 1,8 kg alt efter, hvor meget væske og mad, du har i kroppen. For kvinder kan et øget østrogenniveau og andre hormonelle forandringer medvirke til øget væske i kroppen, hvilket påvirker din vægt.
Den helt store ting, der gør, at du ikke taber dig, er ofte, at din muskelmasse er steget, samtidig med at du har tabt fedt. Så selvom du ikke kan se det på badevægten, kan du sagtens have fået en sundere og stærkere krop.
Hvis du ønsker at vide, om du har tabt fedt og opbygget muskler, giver det en god indikation at måle dit taljemål. Ved nedbrydning af fedt og opbygning af muskler vil du ofte blive slankere omkring taljen.
2) Du spiser for mange eller for få kalorier
Når det omhandler vægttab, kan det strengt taget opgøres i et meget simpelt regnestykke. For at tabe dig skal du indtage færre kalorier, end du forbrænder.
Din krop har, alt efter dit stofskifte, vægt, højde, køn og fysiske tilstand, et ligevægtsindtag, der er et udtryk for, hvor mange kalorier din krop forbrænder uden fysisk aktivitet.
Det betyder, at så længe du spiser færre kalorier end dit ligevægtsindtag eller spiser samme antal kalorier som dit ligevægtsindtag, samtidig med at du dyrker motion, og derved forbrænder yderligere kalorier, vil du tabe dig.
Dog skal man være opmærksom på ikke at være i for stort et kalorieunderskud. Studier har vist, at personer, der spiste under 1000 kalorier om dagen, oplevede en nedgang i deres muskelmasse samt et markant lavere stofskifte.
3) Du glemmer at styrketræne
Studier har vist, at styrketræning i forbindelse med vægttab kan være yderst effektivt. Når du styrketræner, forbrænder du ikke blot kalorier; du opnår også en større muskelmasse, som har en yderst gavnlig effekt på dit stofskifte.
Som en sidegevinst vil du også opleve at få en langt sundere krop som helhed, og du vil tabe en del fedt omkring maven.
4) Du tror, du forbrænder mere, end du rent faktisk gør
Mange er af den opfattelse, at så længe man træner hårdt i fitnesscenteret, kan man mere eller mindre spise, hvad man ønsker uden at tage på, både fordi du forbrænder kalorier, og fordi du har et øget stofskifte.
Dette er dog ikke tilfældet. Selvom du træner regelmæssigt, har de fleste personer en tendens til at overvurdere, hvor mange kalorier de har forbrændt, og dermed også hvor mange kalorier de yderligere har til rådighed.
Et studie med en række testpersoner blev bedt om at træne, indtil de vurderede, de havde forbrændt 800 kalorier. Langt de fleste havde kun forbrændt mellem 200 og 300 kalorier.
Der kan altså være markant forskel mellem, hvor meget du tror, du har forbrændt, og hvor meget du rent faktisk har forbrændt.
Derfor skal du passe på ikke at indtage ekstra mange kalorier, blot fordi du har været inde og træne. Hvis du er i tvivl, kan du med fordel købe et sportsur, der kan give en mere præcis indikation af, hvor mange kalorier du har forbrændt.
5) Du har urealistiske forventninger
Når du starter et vægttab, er det en god ide at have et langsigtet mål, således at du har noget at stræbe efter og noget, der kan holde din motivation oppe. Selvom det er godt at have forventninger og mål, er det vigtigt, at du er realistisk omkring, hvad du kan opnå.
Begår du den fejl, at du sætter dig et urealistisk mål, er du helt sikker på, du vil opleve skuffelse og frustration over ikke at nå dine mål. Derfor bør du spørge dig selv, hvad du på længere sigt gerne vil opnå og derefter opstille realistiske delmål, som gør, at du vil få positive oplevelser i stedet for nederlag.
Respekt for virksomheder, der gør noget ved vægttab
Hos LowCut.dk har vi stor respekt for de virksomheder, der gør noget ekstra for at motivere medarbejderne til en sund livsstil.
Tak til Uniwatches
En af disse er Uniwatches, som sælger alverdens ure fra de fedeste brands i verdenen. Du finder blandt andet ure fra Hugo Boss og Michael Kors i deres shop. Dem bukker vi ærbødigt for, samtidig med vi takker dem for den økonomiske hjælp de har ydet i forbindelse med tilblivelsen af dette indlæg.