lowcut.dk

Få Motion Ind I Din Hverdag – Og Tab Dig

Udgivet d. 03.01.2019
Skrevet af: Redaktion

I januar går hele landet på en kollektiv slankekur. Sådan virker det i hvert fald, når alle magasiner belærer os om helt nye slankekure på forsiderne, og når fitnesscentrene sænker deres priser for nye medlemmer. 

Der er da heller ikke noget i vejen med at ville smide et par kilo efter julen, som tit er en tid fyldt med lækker mad og lidt for mange søde sager.

Når du vil tabe dig nogle kilo, er det dog en god idé ikke at gøre det ved hjælp af en slankekur. Slankekure har et meget blakket ry – med god grund. 

For holder det nogensinde? Hvis du i stedet for inkluderet lidt motion i din hverdag, vil du få et mere holdbart vægttab. Herunder får du nogle tips til, hvordan du kan inkludere motion i din hverdag.

Alt tæller

Når det kommer til motion, kan du være sikker på én ting – alt tæller. Nogle flere skridt her og nogle flere skridt der – det tæller alt sammen. Det er en god ting at huske på. Hvis du kan gå en lille omvej eller tage trappen i stedet for elevatoren, har du allerede fået mere motion, end du ellers ville have fået.

Motion behøver ikke at give sved på panden eller åndenød. Så længe du bevæger dig, får du motion. Du kan altså med fordel se, om du kan lave nogle helt små ændringer, som kan gøre, at du får lidt mere motion hver dag.

Lav fitness i stuen

Motion kan være mange ting. Rigtig mange tænker på fitnesscentre, når de tænker på motion. Der kan dog være flere grunde til, hvorfor man ikke melder sig ind i et fitnesscenter – eller ikke kommer afsted, selvom man er medlem. Begrænset tid kan være én af dem. 

Hvis du rykker fitnesscentret hjem i stuen, kan du træne, når du har lyst. Du behøver ikke at træne mange timer ad gangen. 

Du kan træne i ti minutter, hvis du for eksempel har plads mellem madlavning og vasketøj. Igen – det er alt, der tæller. Du kan for eksempel investere i en motionscykel, en crosstrainer eller et løbebånd.

På den måde kan du hurtigt gå i gang på maskinen og få rørt dig, når du lige har lidt tid tilovers. Hvis det er på grund af manglende penge, at du ikke kommer afsted til fitnesscentret eller investerer i en træningsmaskine, kan du overveje, om et lån er den rigtige løsning for dig – se lånet som en investering i din sundhed. Hos www.lånet.dk kan du læse mere om lån og økonomi generelt.

10.000 skridt om dagen

Man skal helst gå 10.000 skridt hver dag. Hvis du når dine 10.000 skridt, er du godt på vej mod et sundere liv. Du kan gøre flere ting for at komme op på de anbefalede antal skridt. 

Du kan gå til og fra arbejde, hvis det er en mulighed. Du kan gå til supermarkedet for at handle. Du kan gå en lidt længere tur med hunden. Ja, generelt kan du bare gå lidt mere.