lowcut.dk

Derfor Skal Du IKKE Vand-faste

Billede: Pexel
Udgivet d. 20.12.2018
Skrevet af: Redaktion

Du har sikkert hørt om den efterhånden famøse vandfaste, der efter sigende skulle være en form for mirakelkur, hvor man i løbet af meget få dage kan smide adskillige kilo.

Bloggeren Fie Laursen har især været meget til at promovere denne form for kur ved hjælp af en video, der beskriver kurens yderst gavnlige effekter efter få dage.

Kuren i sig selv er simpel. Man skal indtage vand, og kun vand, i x antal dage, hvilket skulle resultere i en række gavnlige effekter, heriblandt massivt vægttab.

Synes du, det lyder som en god ide? Så tager du fejl -Ihvertfald hvis man spørger Henrik Duer, Cand. scient i idræt og kemi.

Ifølge Henrik Duer, får kroppen, af gode grunde, ikke de nødvendige næringsstoffer, hvis man udelukkende indtager vand. Udover fedt, vil man også tabe en stor mængde muskelmasse.

Herudover mener han også, at der er en reel risiko for at gøre langt større skade end gavn.

Der er absolut en risiko for, at det kan gøre mere skade end gavn. For nogle kan det måske sågar ende i en spiseforstyrrelse, fordi kuren lægger op til, at man får et usundt forhold til mad, og der vil nogle måske være mere sårbare end andre

Henrik Duer uddyber følgende omkring denne type “lyn-kure”:

Argumenterne for at bruge kuren er der ikke. Det, man gerne vil opnå, kan man opnå på andre måder. Det giver kun mening at tabe sig, hvis man holder vægttabet bagefter. Der findes ingen lynkure, som sådan en vandkur er, for du tager det hele på igen bagefter. Det handler om at ændre sin livsstil, hvis man vil tabe sig -udtaler Henrik Duer til TV2

Derfor skal du altså ikke påbegynde en vand-faste kur!

Tak til Avxperten
Vi siger stort tak for støtten til AvXperten. Her finder du blandt andet cat 6a.