lowcut.dk

5 Tips Til Vægttab, Der Ikke Involverer En Kur

Billede: Canva
Udgivet d. 23.09.2019
Skrevet af: Redaktion

At gå på kur har efterhånden fået en meget negativ klang over sig, hvilket langt fra er uden grund. En kur indeholder som oftest madvaner, der er stort set umulige at overholde i længden. Mange vil også opleve, at det føles som en sur pligt, og ikke en opløftende livsstilsændring.

Heldigvis behøver du ikke at leve med utallige restriktioner, bare fordi du gerne vil smide lidt overflødige kilo. Der er masser af simple ting, du kan gøre for at smide kilo, uden at føle sig fanget i en ulidelig kur. Her er 5 gode råd til, hvordan du gør:

1. Lav en liste over, hvad der motiverer dig

Vægten kan være en hård måde at måle sine fremskridt på. Der er mange ting, der kan gøre, at din vægt ikke lige følger med. Derfor er det en god ide at finde andre ting, der motiverer dig.

Lav en liste over de ting, der motiverer dit vægttab. Motivationen skal ikke udelukkende være baseret på kilo, men nærmere ting som at være sund, leve et langt liv, komme i bedre form osv.

2. Lav en ugentlig madplan

En af de største faldgruber inden for vægttab er mangel på forberedelse. Derfor anbefaler vi, at du sætter tid af til at udarbejde en ugentlig madplan. Herefter bør du så vidt muligt handle alle de ting, du får brug for.

Udover at spare tid, så undgår du også at tage forhastede løsninger, der både er dyre og usunde, såsom pizza, burgere osv.

3. Drik vand før måltider

Et godt trick til at undgå overspisning, og dermed en masse unødige kalorier, er at drikke et stort glas vand 10 minutter før spisetid. Herudover undgår du også at overspise grundet tørst. Det kan nemlig være svært at skelne mellem tørst og sult.

Generelt er det godt at sørge for at holde sig hydreret, hvis man vil undgå at spise for meget.

4. Børst tænder tidligt på aftenen

Mange går og bliver fristet af diverse søde sager, snacks og ekstra måltider, når de første par timer på sofaen er gået. Et godt middel mod at gå og småspise er at børste tænder relativt tidligt på aftenen. Dette gør umiddelbart, at man er mindre fristet til at gå og snacke.

5. Pas din sengetid

Søvn og sult hænger unægteligt sammen. Får man ikke nok søvn, så påvirker det dine hormoner, hvilket påvirker din appetit. Du er altså langt mere tilbøjelig til både at spise mere og usundt, hvis ikke du er udhvilet. Pas din sengetid, hvis du vil give dig selv det bedste udgangspunkt for en sund livsstil.

Tak til Citatplakat
Tak til Citatplakat for deres støtte i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel. Hos Citatplakat kan du blandt andet købe plakater.