5 Ting, Du Skal Tilføje Til Din Hverdag, Hvis Du Vil Tabe Dig
Billede: Pexels
Udgivet d. 28.02.2019
Når det kommer til vægttab, så er langt de fleste fuldstændig klar over, hvad de skal fjerne fra deres livsstil, såsom sukker, inaktivitet, store mængder af fedt osv. Vi mener dog, at det er en misforståelse, at vægttab udelukkende skal være et spørgsmål om at fjerne ting fra sit liv.
Faktisk viser det sig ofte, at de mest effektive og succesfulde vægttab indeholder en lang række ting, man tillægger sit liv, såsom bedre og sundere mad, positive tanker, sunde rutiner osv.
Her er 5 ting, du bør tilføje til din hverdag under et vægttab eller en livsstilsændring.
- Et stabilt spisemønster
Man må aldrig undervurdere vigtigheden af rutiner og struktur når det kommer til vægttab og generel sund livsførelse.Vores kroppe er meget komplekse størrelser, der i høj grad er påvirket af både hormonelle, miljømæssige og adfærdsmæssige rytmer, der eksisterer i vores hverdag.
Dette betyder, at du kan træne din krop til at være sulten efter bestemte ting, på bestemte tidspunkter. Dette forudsætter selvfølgelig, at du vænner din krop til disse ting, og er meget punktlig og konsistent i din indsats.
Pointen med dette er, at du kan gøre det til en vanesag at spise bestemte ting, på bestemte tidspunkter, hvilket vil gøre det en del nemmere at opretholde en sund kost. - Dine livrette
En alt for streng diæt kan ofte ende i tilbagefald, hvor man kommer til at overspise af de forkerte ting, fordi man simpelthen har lagt for hårdt ud. Dermed ikke sagt, at man kan indrette sin kost præcist efter sine umiddelbare ønsker. Der skal selvfølgelig være balance i tingene.
Balance kunne være, at du langt de fleste dage holder en sund kost, men derimod giver dig selv lov til at spise et stykke pizza eller en skål is i ny og næ, så du ikke kører træt i diæten. - En styrketrænings plan
Når du taber dig, taber du ikke kun fedt, men også en hel del muskelmasse. Dog kan du reducere mængden af tabt muskelmasse ved at styrketræne. Udover at blive stærkere og bevare dine muskler, kan regelmæssig styrketræning også have andre gavnlige effekter.
Det kan nemlig også give dig noget at være stolt over, udover dit vægttab selvfølgelig, samtidig med, at det flytter fokuset fra hele tiden at være på vægten. - En hobby
Mange har en tendens til at komme lidt af sporet af deres vægttab, hvis de har alt for meget tid mellem hænderne. Blandt andet kan utallige aftener på sofaen gøre det langt sværere ikke at falde i fælden, hvor et godt program selvfølgelig skal have selskab af en skål slik.
Derfor kan en hobby være yderst gavnligt for dit vægttab. Ved at fylde din hverdag med noget, du nyder og og holder af, vil det fjerne dit fokus fra mad og vægttab, hvilket gør det nemmere at overholde netop dette.
Tak til Curvii
Vi takker Curvii for deres støtte i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel. Curvii forhandler blandt andet tøj fra mærket Gozzip.