lowcut.dk

4 Tegn På, At Du Bør Genoverveje Dit Forhold Til Mad.

Udgivet d. 28.02.2019
Skrevet af: Redaktion

Har du nogensinde overvejet, om du egentlig har et sundt forhold til mad? Mange, der har dårligt selvværd eller et forvrænget billede af, hvordan en krop skal se ud, har ligeledes et helt eller delvist usundt forhold til mad.

Hvis du kan genkende en eller flere af nedenstående tegn, bør du genoverveje dit forhold til mad.

Selvom det er helt normalt kort at bemærke, hvad andre har fyldt op på deres tallerken. Men derfra og til direkte at beundre eller bedømme andres tallerkener, er en helt anden ting.

At være misundelig på andres tallerken er ikke en videre god ting for dit forhold til mad. Det kan nemlig betyde, at du søger inspiration i andres mad, i forhold til hvad du selv bør spise. Selvom dette ikke altid er en dårlig ting, er der mange forhold, man umiddelbart ikke medtager.

Ser du for eksempel en slank kollega spise en del mere end dig selv, tænker du måske, at du kan tillade dig det samme. Dog medtager man ikke, at vedkommende måske dyrker meget mere motion, har et højere stofskifte, eller blot spiser færre måltider i løbet af dagen.

Vi har via vores opvækst og samfundet lært at vurdere mad efter, hvor godt eller dårligt det er for os. På den måde kan man også hurtigt komme til at vurdere sig selv som værende god eller dårlig alt efter, hvilken kost vi lever af.

Ens kost bør ikke definere ens selvværd. Du bør i stedet tænke mere over andre positive sider af dig selv, hvilket vil styrke dit selvværd. På den måde vil du muligvis få bedre selvtillid, hvilket kan hjælpe dig til at få et mere positivt forhold til mad.

En ting er at udelukke eller begrænse sit sukkerindtag, fordi man er blevet rådet til det af sin læge. En anden ting er at have så streng en diæt, at det er har en direkte negativ indvirkning på din hverdag og dit liv.

At have så streng en diæt, at man direkte sulter sig selv i perioder eller bevidst gør livet mere surt for sig selv, er tegn på at man har et usundt forhold til mad. Dette kan både føre til overspisning når du bliver træt af diæten, eller endda ende ud i spiseforstyrrelser.

Hvis du begynder at melde fra til sociale arrangementer, såsom fødselsdage, bare fordi du ikke vil risikere at spise for meget kage, har du muligvis et problem.

Når din kost og spisevaner forhindrer dig i at leve en normal hverdag, er det et tegn på at du har et usundt forhold til mad.

Hvis du ikke selv kan bryde denne spiral og få et mere afslappet forhold til mad, således at det ikke begrænser eller hindrer din hverdag, bør du søge professionel hjælp.