4 Morgenrutiner Til Vægttab
For langt de fleste er vægttab en lang og sej kamp, fyldt med kedelige diæter og udmattende ture i træningscenteret. Men ved at ændre på nogle af dine morgenrutiner, kan du relativt nemt og smertefrit tabe et par af de overflødige kilo.
#1 Spis en proteinrig morgenmad
Mange oplever at blive enormt sukkertrængende og sultne efter snacks, især hen på eftermiddagen. En lang dags arbejde kan ofte gå ud over rygraden, og før man ved af det, er man bukket under for de tomme kalorier.
Hvis du vil undgå trangen til sukker og kalorietunge fødevarer i løbet af dagen, kan du med fordel skifte din normale morgenmad ud med en mere proteinrig af slagsen.
En proteinrig start på dagen er, ifølge flere studier, med til at mindske sukkertrangen og lysten til tomme kalorier, samtidig med, at det giver en mere vedvarende mæthedsfølelse end en morgenmad, der er rig på kulhydrater.
Tip: For at få flere proteiner ind i dit morgenmåltid, kan du overveje at inddrage æg, græsk yoghurt, nødder og chiafrø.
#2 Drik masser af vand
Det lyder banalt, men du kan forstærke dit vægttab, ved at starte dagen med 2 glas vand.
Adskillige undersøgelser påviser, at dit indtag af vand i morgentimerne har direkte påvirkning på dit vægttab. 500 ml vand om morgenen kan øge dit stofskifte med hele 30%, samtidig med at det kan reducere din appetit og kalorieindtag i løbet af dagen.
Flere studier har vist, at man ved at drikke 2 liter vand om dagen taber sig mere, end hvis man kun drikker 0-1 liter.
#3 Pas din sengetid
At søvn er vigtigt kommer næppe som nogen overraskelse. For lidt søvn kan både resultere i træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær og svækket immunforsvar.
Udover det, risikerer du også at kunne se på vægten, at du har forsømt din søvn. Manglende søvn øger din appetit og hungren efter kalorierig mad.
Dette skyldes, at din krop prøver at kompensere for den manglende energi. Så hvis du vil have overskud til at tage de sunde valg i hverdagen, er det vigtigt at du får nok søvn!
Tip: Prøv at gå i seng (eller stå op) på forskellige tidspunkter, for at finde ud af hvordan din søvnrytme skal se ud, for at du føler dig mest frisk og udhvilet. Når du har fundet en rytme der virker, er det vigtigt at du holder dig til den.
#4 Forbered din frokost
Dette egentlig mere en aften rutine, end end morgenrutine, men den er yderst effektiv. Hvis du er så heldig at have en frokostordning på arbejdspladsen, er dette punkt dog ikke så relevant for dig.
Hvis du derimod ikke har, og selv skal sørge for din frokost, kan du ved at planlægge og forberede din frokost undgå de kalorietunge og lette fristelser, man møder i løbet af dagen.
Ved at planlægge og forberede din frokost dagen før eller ved at lave til flere dage, har du mere energi og overskud til at tage sunde og fornuftige valg. Hvis du derimod først skal til at finde ud af hvad dagens frokost skal stå på om morgenen, vil man oftere ty til nemme løsninger som fx fastfood.
Tak til Liams
Afslutningsvis vil jeg gerne sende et kæmpe tak til Liams, der via støtte har gjort denne artikel mulig. Du kan blandt andet finde en Sebra Dukkevogn derinde.